Samtale og nærvær – på to måder:

Samtale terapi i hyggelige omgivelser i Holme
Samtaleterapi foregår i rolige og hyggelige lokaler hjemme hos mig, hvor der er plads til tryghed, ro og fordybelse. Her kan du tage den tid, du har brug for, og mærke efter, hvad der fylder hos dig.
Jeg støtter dig med at finde balance gennem det svære, styrke din selvforståelse og se nye muligheder – både for dig selv og i livet.
Du kan vælge at arbejde med konkrete udfordringer, udforske tanker og følelser, eller bare have et trygt rum, hvor du kan sætte tempoet selv. Sammen skaber vi en proces, der tager udgangspunkt i dig og dine behov.
"Når du vælger at gå i terapi flere gange, kan vi nemt kombinere sessionerne, så nogle foregår hos mig i mine hyggelige lokaler, og andre hos hesten – alt efter hvad der passer dig bedst."

Terapi med heste – ro og nærvær
Hesteterapi giver dig mulighed for stille og trygt at arbejde med dig selv i samspil med heste. Hestene spejler, hvordan du har det, og hjælper dig blidt med at blive mere opmærksom på dine følelser og mønstre.
Sammen med hestene kan du finde indre ro, styrke tillid til dig selv og skabe små eller større forandringer i dit liv. Terapi med hestene foregår i naturen, hvor nærvær, kropslig oplevelse og omsorg giver dig mulighed for at forbinde dig med dig selv på en blid og sanselig måde.
"Når du vælger at gå i terapi flere gange, kan vi nemt kombinere sessionerne, så nogle foregår hos mig i mine hyggelige lokaler, og andre hos hesten – alt efter hvad der passer dig bedst."
Samarbejdet med hestene foregår fra jorden, hvor vi møder dem i øjenhøjde og på deres præmisser. Det er hestens tempo og nærvær, der viser vejen, og derfor kan hvert møde blive forskelligt. Når vi giver plads til hestens natur og rytme, åbner der sig mulighed for nærvær, ro og helt unikke øjeblikke.
Psykoterapi med rummelighed, ro og nærvær
Min passion er at hjælpe mennesker med at finde balance i deres nervesystem – både gennem samtaleterapi og i mødet med hestene. Mit hjerte banker især for at skabe et trygt rum, hvor du kan lande, mærke dig selv og finde vejen tilbage til din egen styrke. Jeg tilbyder samtaler hjemme i mit eget samtalerum, hvor rammen er rar, varm og hjemlig, så du kan føle dig velkommen fra det øjeblik, du træder ind. Hestene, som jeg også arbejder med i terapien, står et andet sted, og her kan vi mødes, når det er relevant for dit forløb.
Min hest, Dano – en smuk barok pinto – er en vigtig del af mit arbejde. Heste har en særlig evne til at spejle os og reagere på det, vi bærer indeni, også når vi ikke selv har ord for det. Hestene kan hjælpe vores nervesystem til at finde ro, og deres nærvær kan åbne for en dybere kontakt til dig selv.
Jeg ved selv, hvordan stress og udbrændthed kan vende op og ned på livet. Mine egne erfaringer har givet mig en dyb forståelse for, hvor svært det kan være – men også for, hvordan man kan finde styrke og ro igen. Derfor møder jeg dig ikke kun med min faglige viden, men også med autenticitet og den menneskelige erfaring, der har formet min vej.
Min tilgang er spirituel såvel som jordnær. Jeg tror på, at krop, sind og sjæl hænger sammen – og at ægte forandring sker, når vi genfinder forbindelsen til helheden i os selv.
Ofte stillede spørgsmål
Psykoterapi er en samtaleform, hvor du får et trygt rum til at dele tanker, følelser og udfordringer. Terapien kan hjælpe dig med at forstå dig selv bedre, få nye perspektiver og finde måder at håndtere det, der er svært i dit liv.
Mange opsøger psykoterapi, når de oplever stress, angst, lavt selvværd, relationelle udfordringer, livskriser eller en følelse af at sidde fast. Andre kommer for at udvikle sig personligt og skabe mere ro, glæde og balance i hverdagen.
Som psykoterapeut er min opgave at møde dig med nærvær, respekt og uden at dømme. Sammen undersøger vi dine oplevelser og mønstre, så du kan finde nye veje og ressourcer, der styrker dig i din hverdag.
Psykoterapi er ikke en hurtig løsning, men en proces, hvor forandring sker gradvist. Mange oplever dog allerede efter få samtaler en lettelse i at dele deres historie og blive mødt lige dér, hvor de er.
Du kan vælge, om du ønsker at have din session i mine hyggelige og rolige lokaler hjemme hos mig, hvor der er god tid og plads til fordybelse eller vi kan i fællesskab aftale at være ude ved hesten.
Hos hesten foregår terapien i naturen og sammen med dyrene på deres præmisser, hvilket kan give en anden form for ro, nærvær og indsigt.
Begge rammer giver mulighed for at skabe tryghed og nærvær, så du kan arbejde med dét, der fylder hos dig.
Nej slet ikke. Jeg har et rigtigt dejligt og hyggeligt terapi lokale hjemme hos mig selv hvor vi kan være. Du behøver derfor ikke at have noget med heste at gøre hvis du ikke ønsker det.
Ja, jeg har tavshedspligt . Det betyder, at alt det, du deler med mig, bliver behandlet fortroligt og ikke kommer videre til andre. Jeg skaber et trygt og fortroligt rum, hvor du kan tale frit og åbent om det, der fylder hos dig.
Ved afbud kan du kontakte mig på telefon eller sende en sms. Ved afbud dagen før betales 1/2 pris.
Ved udeblivelse eller afbud på den aftalte dag betales det fulde beløb.
Du er velkommen til at komme som du.
Hvis vi skal ud til hesten er tøj til alt slags vejr en god ide.
Ja, du er altid velkommen til en kort, uforpligtende samtale. Her kan vi tale om, hvad du ønsker at arbejde med, og du kan mærke efter, om jeg og min måde at arbejde på føles rigtig for dig. Samtalen kan foregå over telefon.
Min terapi henvender sig til dig, der kan genkende nogle af disse ting i dit liv: stress, nervøsitet, udbrændthed, tristhed, tankemylder, anspændthed, dårlig søvn eller indre uro.
Den er også til dig, der længes efter at finde ro i nervesystemet, forstå dig selv bedre, føle balance, forbinde dig med dig selv og få støtte til at komme videre.
Hos mig får du et trygt rum, hvor du kan mærke forandring og skabe mere indre ro i din hverdag.
Som studerende psykoterapeut kan jeg desværre ikke tilbyde terapi til personer med diagnosticerede psykiske sygdomme. Min praksis henvender sig til dig, der oplever stress, tristhed, tankemylder eller lignende udfordringer, og som ønsker støtte til at forstå dig selv, skabe ro og mærke forandring. Hvis du har en psykisk sygdom, anbefales det at søge hjælp hos en autoriseret.
© All Copyrights 2025 by StinaAvalin.dk